26 sep: To nye guider: Favicon til din hjemmeside og PHP-include     Skrevet blog                 24 sep: Skrevet blog     Opdateret diverse sider.                 19 sep: Skrevet blog     Nyt layout oppe, mangler stadig at style en del.

 Hvor blev katten af?
Skrevet den 26 Sep 2011 af Gita | 13501 Kommentarer
Jeg fik mig noget af et chok her i eftermiddags, for da jeg lå og så et afsnit af den geniale serie Supernatural i min seng, kravlede der pludselig en mus lige foran mit ansigt! Jeg udbrød straks et stort skrig, så musen sprang væk. Jeg var totalt frustreret, og skyndte mig at hente en af mine katte. Den lagde sig dog bare til at sove i min seng, og det kunne rage den mindre, at der var en mus et eller andet sted. Kattene plejer ellers at være ret opmærksomme, når der er mus til stede i lokalet. Håber bare ikke det sker igen, men man ved jo aldrig. Vi har også oplevet, at der er hoppet mus op fra vores skuffe med bestik, hvor ulækkert er det ikke lige? Vi har drysset gift ud diverse steder, vi kan jo ikke gøre så meget andet.

Musene aside, jeg har stærkt overvejet at blege mit hår blondere. Men er bare lidt bange for at det bliver for slidt. Da jeg fik striber i for 4 år siden, blev det nemlig så hamrende ødelagt. Så som et alternativ til at blege det, prøvede jeg i weekenden at skylle mit hår med kamillete, fordi jeg har læst, at det skulle gøre det lysere, synes jeg dog ikke. Synes tværtimod mit hår blev mørkere. blank. Så det ender nok med jeg får det bleget eventuelt på torsdag eller i weekenden up.
Ellers prøvede jeg en hårkur, hvor man skulle piske en æggeblomme og en halv øl sammen og dernæst putte den i håret for at give det glans. Det hjalp egentlig lidt, men lugten var afskyelig! Kan virkelig ikke klare lugten af øl endnu, da det minder mig om, da jeg blev mega stiv af lidt for mange stærke polske øl på vores ferietur til Polen. Der går nok noget tid før jeg kan drikke øl igen...

Men jeg er nødt til at slutte af nu, jeg skal til at smørre en stor madpakke og dernæst på hovedet i seng, da jeg har fået tilbudt to ekstra dage på fiskefabrikken for at arbejde, så jeg skal op klokken 05.00 imorgen.

 Fisk på rad og række
Skrevet den 24 Sep 2011 af Gita | 95 Kommentarer
Jeg må ærligt talt indrømme, at jeg har haft nogle hårde dage! I onsdag meldte jeg mig til "AktivPersonale", hvor de allerede kunne tilbyde mig et job på Skagerak Fiskeeksport for at pakke makreller i 2 dage. Det sagde jeg efter en del tvivlen ja tak til, hvorefter det har stået på 2 dage med fiskepakning fra 07.00-18.00. Det var en fin oplevelsen, men lidt ærgerligt, at jeg kun tjente 14,- i timen pga. kontanthjælpen. Men så kan jeg da sige, at jeg ikke nasser på samfundet. up Ikke nok med det, var jeg en af de hurtigeste til at pakke fisk, så de sagde, at hvis de manglede hjælp mandag og tirsdag, ville de ringe til mig - det er nu en meget rar følelse at vide, at man kan bruges.


Udover at jeg i dag har kommet mig oven på disse to hektiske dage, har det været den helt store bagedag. For nogle dage siden opstartede jeg en surdej, som jeg bagte nogle lækre grovboller ud af. Derudover bagte jeg også nogle standard boller, og da vi havde 27 nylagte æg fra vores høns, var jeg også nødt til at bage en chokoladekage her til aften. Så der er gået en del timer af i køkkenet, men det har nu været meget hyggeligt. blush

Men det har da også stået på afslapning, hvor jeg blandt andet har set filmen "Zookeeper". Den var nu sød og sjov, den kan varmt anbefales cute. Derudover startede jeg på den helt nye serie "Ringer", som faktisk virker ganske udemærket, så glæder mig da til at se, hvordan den udvikler sig.

Så da jeg har haft mange ting at se til, har jeg altså ikke været voldsomt aktiv her på siden, og det beklager jeg. Guiderne som jeg har lovet at lave, må derfor komme lidt senere. smile

 Hjemmelavet kakao, mmmmh..
Skrevet den 19 Sep 2011 af Gita | 4955 Kommentarer
Dampende og stærk kakao, findes der noget bedre? Når man har sådan en dag, hvor man føler konstant sult, er kakao virkelig fantastisk. Men det skal virkelig være hjemmelavet, det der pulver-sukker-stas går bare ikke! Det skal og må laves i en gryde, og så må der endelig ikke spares på kakaopulveret, mens sukkeret godt må blive lidt på afstand.

Mens jeg drak sådan en vidunderlig kop kakao, så jeg samtidig filmen "Alle For Én", som jeg havde overvejet at se længe. Der var nogen rigtig sjove frekvenser i den, men ellers var den middel. Synes der manglede noget mere dybde/indhold, så det er ikke en, jeg varmt vil anbefale. Men den skulle nu ses, da jeg elsker Mick Øgendahl, og ikke mindst Jonatan Spang - de er nogen fine fyre! up

Med hensyn til siden, har jeg prøvet at få endnu et nyt design op. Godt nok har jeg brugt de samme billeder, men da jeg synes det andet så lidt for "koldt" ud, ville jeg prøve at sætte det op anderledes.. ser det OK ud nu? Smid gerne en kommentar om det - det er en arbejdende proces. Jeg kan godt nok ikke lige på pågældende tidspunkt få det til at se 100% optimalt i Chrome/Firefox, mens det ser fint ud i Explorer - det irriterer mig grænseløst. confused Men jeg får det forhåbentligt snart løst.
Så er der én, der har efterspurgt at få en guide omkring PHP-include og stylesheet, så det kommer også en af dagene. Stay tuned cool.

<< Older ( 1 2 ) Newest >>

Content Management Powered by CuteNews
 The Queen
Forældrerne navngav hende Gita Mørch. Hun kom ud af sin mors mave d. 9 marts 1992. Hendes nuværende bosted er Hjørring, nordjylland. Hun er en glad, kreativ og ambitiøs pige, som elsker sine venner, familie og musik

 Navigate





 Bloggere
Lisbeth Amalie
                             
Dig her?

 tæller

 Friend Connect

 Exchanges